Strikkedesign & improvisationsstrik v.Albert Kontrastrik 8.januar 2025 kl.18-21
Strikkedesign & improvisationsstrik v.Albert Kontrastrik 8.januar 2025 kl.18-21
Share
Introduktion til strikkedesign & Improvisationsstrik v. Albert Kontrastrik
Albert gør det igen og kommer forbi os i Strikkeriet Kbh i et nye år!
Så drømmer du om at designe dine egne trøjer, men aner ikke, hvordan du kommer i gang? Så kom til strikkedesginer og musiker Albert Reinholdt Østergaards (Kontrastrik) workshop i strikkedesign og improvisationsstrik.
Til workshoppen vil Albert vise, hvordan man metodisk og simpelt kan gå fra idé til virkelighed med netop dén trøje, du drømmer om. Han vil vise hvordan man tegner og udregner form og snit på trøjen, samt hvordan du kommer omkring udfordringer som ærmegab, raglan mm.
Med udgangspunkt i Alberts eget design MENS HIMLEN FALDER (Mientras Cae el Cielo), der baserer sig på et patentstrik-mønster, vil du på denne workshop lære, hvordan du kommer i gang med at lave dine egne unikke strikkedesigns med nogle simple og letoverskuelige redskaber og teknikker.
For med Alberts improvisationsstrikketeknik kan man nemlig snildt gå uden om de værste regnestykker og have en fri og legende tilgang til det at designe og udregne trøjer (og andet strik selvfølgelig). Og selvom idéen er simpel, er der uendeligt mange muligheder for at sammensætte mønstre.
Albert har brugt de seneste år på at udvikle sit koncept, der er inspireret af hans baggrund som jazzmusiker, hvori improvisationen er omdrejningspunktet, og vil vise dig, hvordan du med helt enkle, simple og nemme strikketeknikker kan lave de flotteste unika-trøjer.
Du vil primært tegne og lave små strikkeprøver og prøve teknikken af, så du er godt klædt på til at kunne strikke trøjen derhjemme og implementere filosofien i dine andre strikkeprojekter.
Albert medbringer følgende til dig, som du må beholde:
Lille lamineret papirlineal og papir til at tegne trøjerne op på.
Medbring selv:
Garn, geometritrekant, blyanter, målebånd, pinde, og vigtigst en flot trøje, du elsker at have på, fordi den sidder lige, som den skal.
Pris: 375,-kr. inkl. kaffe/te & snacks