Camilla - iværksætter og strikdesigner bag w i e s e k n i t.
Camilla er strikdesigner og står bag brandet w i e s e k n i t. Hun designer sine egne strikkeopskrifter og på Instagram kan du følge med i hendes processer, hendes fine designs og kigge med når nye idéer bryder frem og kommer på pindende.
Hos w i e s e k n i t finder du æstetiske og elegante designs, samtidig med at der også leges med nye metoder, anderledes slags former, strukturer og udtryk end hvad du ellers ser. For Camilla er nysgerrighed, nørderi og kreativitet de 3 nøgleord, når hun strikker og skaber nyt. Samtidig udfordrer hun også enkeltheden og detaljerigdommen, når hun først rigtig går i gang med at skabe.
Kom med til en hyggelig og inspirerende aften, hvor du kan tage strikketøjet med alt imens Camilla vil fortælle om hendes vej ind i strikkeverden og om hvordan hun skaber et design lige fra den første spæde inspiration til det færdige design.
Den sidste times tid vil der være tid til samstrik, spørgsmål og snak og du er velkommen til at mærke, spørge og prøve de opstrikkede modeller Camilla bringer med til aftenen.
Derudover vil der være lidt bobler samt lækkert garn fra LangYarns man kan nusse og mærke på :)
Billetter købes under “events og workshops” her på siden.